Når Anders Trentemøller i slutningen af november går på Den Grå Hal's legendariske scene sammen med sit band, er det samtidig afslutningen på en eet år lang turne verden rundt.
Turen startede med fire udsolgte koncerter i Store Vega november 2011 og siden har de rejst verden tyndt og spillet over 80 koncerter og besøgt spillesteder/festivaler i lande som England, USA, Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Irland, Australien, Mexico, Sverige, Norge, Polen m.v.
Turen har været en ren triumf uanset om det har været for proppede spillesteder eller foran 30.000 mennesker på festivalernes hovedscener.
Eet af mange højdepunkter var den prestigefyldte amerikanske Coachella festival hvor koncerten af anmeldere fra bl.a. engelske NME blev udråbt til at være blandt festivalens absolutte højdepunkter. NME skrev: One of the biggest breakouts of Coachella '11 was this Danish minimal-techno maestro, who faced the daunting challenge of playing at the same time as Duran Duran and the National, but somehow practically stole the thunder from both those bands. Coachella's ultimate underdog stunned all onlookers and became the toast of the fest, with Twitter absolutely exploding with raves and recommendations by his set's conclusion. Perhaps Trentemøller will be headlining Coachella in 2012.
Til Oktober drager Trentemøller igen på tour i USA, og når han vender tilbage til Danmark slutter han turneen hvor det hele startede - København - og har valgt at lægge sine to koncerter i fristadens smukke Grå Hal (der udover at lægge rum til stadens store fællesmøder, julemarked, juleløses juleaften o.s.v., også har været rammerne om legendariske koncerter med navne som Rage Against The Machine, Bob Dylan, Metallica, Nick Cave, Public Enemy og mange mange andre).
Datoerne er:
DEN GRÅ HAL - CHRISTIANIA
Fredag d. 25. november kl. 21.00
Lørdag d. 26. november kl. 21.00
Udover Trentemøller Live vil det være muligt at opleve bands og DJ's udvalgt af Anders Trentemøller
Der er kun ca. 1000 billetter pr. show, der kan max. købes 4 billetter pr. kunde. -A-