Gæstgiverens gårdhave får besøg af verdens jazzstjernen Sinne Eeg.
Sinne har en fantastisk musiker med helt fra Kina, nemlig super trompetisten J.Q. Whitcomb og andre store danske jazznavne i hendes band. Sinne Eeg der bl.a. har turneret med Danmarks Radios Bigband Orkester, er gået sammen med JQ Whitcomb der har boet og spillet professionelt jazz i Shanghai, Grammy modtageren Janus Templeton samt andre dejlige og virkelig dygtige jazz musikere. For de sande jazz-elskere er dette en aften, I ikke ønsker at gå glip af. Der er lagt i ovnen til jazz af den bedste kaliber.
Gæstgiveren er et skønt og herligt sommersted med dejlig mad og super koncerter hver eneste aften i år fra 1. juli til 6. august.
Her er ægte sommerhygge med glade gæster, dygtige musikere, lækker mad, skønne koncerter, super vine, cubanske øl og liv og glade dage.
Gårdhaven venter, baren er åben, kød og fisk dufter fra den store grill, den smukke røde scene indtages af suveræne musikere, børnene leger i haven, vi åbner gode flasker, festen er i gang. Det er ganske enkelt: Baren åbner kl. 17. I kommer og finder et bord, hænger ud og slapper af under de kulørte lamper. Kl. 18 er kokkene klar til at præsentere den lækreste udendørs grillbuffet med alt hvad sommer-hjertet begærer af skønne salater, hjemmebagt brød, godt kød, sommersupper og uhmmmm. Der er fuld gang i den store gårdhave, og pludselig er klokken 20, og dagens koncert starter. Vi glæder os i år til store musikalske oplevelser med blandt andre: De Eneste To (med Peter Sommer og Simon Kvamm), Kira, Danseorkestret, Marie Key og Annika Aakjær, Tobias Trier, Søren Huus, Rytteriet Band m Balling og Botoft og Fjæstad og Key, Jazzy H og Bossy Bo, Alberte Winding, Krysters Kartel og Moonjam og Sys Bjerre og Sinne Eeg og Teitur og Fastpoholmen og Tue West. Måske napper vi god rom, kaffe og meget fine kager til.
Vi seees på Gæstgiveren i Allinge, hvor de søde spiser og hygger og danser!