Kira sings Billie Holiday
Også smukke Kira Skov fra Kira and the Kindred Spirits er på på programmet. Nu med Billie Holiday numre på Gæstgiveren 14. og 15. juli. Anmeldelser fra tidligere koncerter siger, at Kira er en tro kopi af Billie Holidays måde at synge på. Selv håndbevægelserne er, som var det selveste Billie Holiday, der stod på scenen i en hvid udgave. Og alligevel fortolkes sangene i Kira Skovs helt egen stil. Kira Skov er jo ellers kendt som rock-sangerinde, men har nu vovet sig ind i jazzens verden godt hjulpet af Jacob Dinesen, som har lavet arrangementer på hele aftenens program. Hånd i hånd med et orkester af sværvægtere inden for den danske jazzverden af, vil Kira Skov synge Billie Holliday så det vil runge hele vejen igennem ekkodalen. Billie Holliday har været en af Kiras store inspirationer gennem hendes karriere, hvilket kommer til udtryk i hendes sjælefulde version af Billie. Til at bære Kira gennem denne inderlige smukke musik er de dygtige musikere: Heine Hansen på klaver, Jakob Dinesen på sax, Mads Hyhne på trombone, Nicolai Munch-Hansen på bas og sidst men ikke mindst Mikkel Hess på trommer.
Gæstgiveren er et skønt og herligt sommersted med dejlig mad og super koncerter hver eneste aften i år fra 1. juli til 6. august.
Her er ægte sommerhygge med glade gæster, dygtige musikere, lækker mad, skønne koncerter, super vine, cubanske øl og liv og glade dage.
Gårdhaven venter, baren er åben, kød og fisk dufter fra den store grill, den smukke røde scene indtages af suveræne musikere, børnene leger i haven, vi åbner gode flasker, festen er i gang. Det er ganske enkelt: Baren åbner kl. 17. I kommer og finder et bord, hænger ud og slapper af under de kulørte lamper. Kl. 18 er kokkene klar til at præsentere den lækreste udendørs grillbuffet med alt hvad sommer-hjertet begærer af skønne salater, hjemmebagt brød, godt kød, sommersupper og uhmmmm. Der er fuld gang i den store gårdhave, og pludselig er klokken 20, og dagens koncert starter. Vi glæder os i år til store musikalske oplevelser med blandt andre: De Eneste To (med Peter Sommer og Simon Kvamm), Kira, Danseorkestret, Marie Key og Annika Aakjær, Tobias Trier, Søren Huus, Rytteriet Band m Balling og Botoft og Fjæstad og Key, Jazzy H og Bossy Bo, Alberte Winding, Krysters Kartel og Moonjam og Sys Bjerre og Sinne Eeg og Teitur og Fastpoholmen og Tue West. Måske napper vi god rom, kaffe og meget fine kager til.
Vi seees på Gæstgiveren i Allinge, hvor de søde spiser og hygger og danser!