Susi Hyldgaard og Sara Grabow har begge komponeret sange fra hjertet i mange år.
Sara Grabow har skrevet engelsksprogede sange i genren pop/folk/americana,
men også de senere år prøvet kræfter med det danske sprog i et mere luftigt, minimalistisk univers.
Susi Hyldgaard eksperimenterer i jazz-singer-songwriter verdenen med enkelte
afstikkere til electronica, på henholdsvis engelsk og som noget helt nyt nu også på dansk.
Susi og Sara krydser klinger i nye arrangementer og lægger op til en intim og nærværende musikoplevelse i samspil med et hold fremragende musikere.
Denne koncert er en del af koncertrækken "Stafetkoncerter med kvindelige komponister og Kapelmestre", som finder sted i JAZZHOUSE igennem 2011.
Koncertoverskrift: "Musikalske Refleksioner"