Her kan man virkelig tale om mange års rutine i sej ny indpakning: Duoen Henrik Skriver og Jesper Bjarnesen startede deres samarbejde for 22 år siden i bandet Shotgun Wedding, som siden blev til Shotgone - og nu er de igen samlet i Skriver & Bjarnesen Blues Band.
De to frontfigur er garanter for en heftig aften med masser af tung blues og boogie, tappet direkte fra rødderne. Begge har altid været kraftigt inspirerede af de blå toner fra Chicago og Texas, men i det nye band er udtrykket blevet rendyrket og forædlet til noget af det ypperste, den danske blues-rock-scene kan præsentere.
Henrik Skriver og Jesper Bjarnesen nåede i fællesskab at udgive to cd'er, da de var med i Shotgun Wedding/Shotgone. Om der er en ny cd på vej, vides endnu ikke - foreløbig er der lagt en håndfuld numre ud på bandets myspace-profil. Her kan alle blues-elskere, via numre som "Born Under a Bad Sign" og "Woman Across the River" forvisse sig om, at der er noget helt særligt sejt og svedende på vej til Kulisselageret.
Skriver & Bjarnesen bakkes op af Michael Wedgwood (bas) og Allan Franch (trommer).-L-