Ginger Ninja består af fire drenge fra København, der har haft fart på. Siden de i 2009 modtog Bandbase.dk-legatet, har de udgivet debutalbummet "Wicked Map" og turneret massivt - blandt andet som support for Dizzy Mizz Lizzy. Derudover har de blandt andet optrådt på Spot festival, Start! festival og Roskilde festival - og på Forbrændingen i april måned i år, hvor de åbnede deres tour.
Bandet har været at finde på P3's playlister og storhittede med "Sunshine" i sommeren 2009. Ninjaerne var også med i opløbet til P3 Gulds Talentpris. Begrundelsen lød bland andet: Smittende energi og klingende melodier er hovedingredienserne i Ginger Ninjas livtag med indiepoppen.
Når Ginger Ninja gæster Forbrændingen for anden gang i år, ved vi, at det bliver med en fantastisk indlevelse fra bandets side. Så tag danseskoene på, og vær med til et brag af en fest!
-N-