Industrial/EBM bandet Hocico har spillet utallige gange i København rundt omkring på små spillesteder. Sidste gang i marts 2008 var koncerten så godt som udsolgt, så det er en ære at vi endelig kan præsentere Hocico på Forbrændingens store scene.
Hocico blev dannet i 1995 og har udsendt utallige album på pladeselskabet Out Of Line som også er kendt for bands som Combichrist, Blutengel, Agonoize, og mange flere. Hocico spiller en dansabel og hårdtslående form for Industrial/EBM og er kendt for deres utallige klub hits: “Forgotten Tears”, “Poltergeist”, “Untold Blasphemies”, “Spit As An Offence”, “Spirits Of Crime”, “About A Dead”, “Blindfold”, “Fed Up. Hocico har en ny maxi ude nu ”Dog Eat Dog” og deres nye album udkommer i efteråret 2010.