Billetpriser:
Gulv (rk. 1-21 + 35-70): 675 DKK + gebyr (G)
Nedre tribune (bedste): 675 DKK + gebyr (L)
Gulv (rk. 22-32): 575 DKK + gebyr (G)
Nedre tribune (øvrige): 575 DKK + gebyr (L)
Øvrige tribune: 575 DKK + gebyr (U)
Den legendariske duo vender endelig tilbage!
Med Elton John er det som med god vin: Selvom stemmen er mere rå og fingrene lidt stivere på klaviaturet, bliver han en stadig mere gudbenådet pianist, og hans stemme er stadig mindst ligeså kulsort og soul'et som dengang, han var den eneste hvide stemme på 'That's What Friends Are For'. Ved dette Danmarksbesøg er Elton imidlertid kommet i selskab med perkussionisten Ray Cooper, som kommer med på scenen i koncertens anden halvdel og udfordrer Elton John med sin utrolige musikalitet.
Fra 1971 ('Madman Across The Water') var Ray Cooper med på alle Eltons album, og omkring 1977 skabte de sammen det 'two-man show', som gik direkte over i koncerthistorien. Elton & Ray nåede at spille i Danmark i 1979, hvor de gav to udsolgte koncerter i Tivolis Koncertsal. Disse koncerter fik nogle af de bedste anmeldelser, der nogen sinde er trykt i en dansk avis, og publikum taler stadig om denne legendariske koncertoplevelse. De senere år har Elton & Ray genoptaget samarbejdet omkring en lille, eksklusiv koncertturné, som nu endelig vender tilbage til Danmark.
Den dynamiske Ray Cooper er en nøgleperson i etableringen af perkussion i rockmusikken - Ray kan slå en lyd af stort set alt, og så er han bestemt ikke kedelig på en scene: Som en trold springer den lille excentriske englænder rundt på sit 20 meter brede scenepodie, der lige knapt kan rumme alle de instrumenter, som han skaber sine lydflader på, inklusiv den 3 meter store gong-gong. Udover dengang at være en fast del af Elton Johns band og med på hans mest berømte plader, har Cooper også arbejdet tæt sammen med Eric Clapton - Cooper er med på hans berømte 'Unplugged Session' fra '92 - og med Stones - fra 'It's Only Rock'n' Roll' til Jagger og Wymans soloplader, med McCartney, Pink Floyd og med George Harrison, for blot at nævne nogle...
Der er nok af repertoire at tage af for Elton & Ray - det er altid spændende at gætte på, hvad setlisterne måtte byde på. Det diskuteres også flittigt blandt inkarnerede fans på f.eks. eltonjohnnews.blogspot.com/ -R-