Det nye håb på den svenske musikscene er 23-årige Melissa Horn. Hendes vokal er sødmefyldt og forførende, og hun rammer lige ned i tilhørerens hjerte med sine enkle og smukke sange.
I Sverige er Melissa Horn den mest downloadede artist på den globale on-line musiktjeneste Spotify, og i kølvandet på hendes to første albums fulgte både Grammy-nomineringer og en totalt udsolgt koncertturné. Melissa Horn har netop lanceret sit seneste album: Säg ingenting till mig i Danmark, og fik fem stjerner i en anmeldelse i Berlingske Tidende.
»Det er ikke sange der gør det store væsen af sig, slet ikke, men store er de ikke desto mindre«
***** - Berlingske Tidende - Anmeldelse 23. maj 2010