Benny Andersson & Björn Ulveaus’ mesterlige CHESS er tilbage i Århus og opføres i Musikhuset som en teaterkoncert med de fantastiske sange i fokus.
En hyldestkoncert med 150 medvirkende bringer magien frem i Andersson og Ulveaus ikoniske musicalhit.
Musikken til CHESS står i dag som noget af det smukkeste popsymfoniske, der nogensinde er komponeret. Numre som ”One Night In Bangkok”, “Anthem”, “Nobodys Side” og “I Know Him So Well” er hits, der er mejslet ind i folks bevidsthed og vækker musicalminder i enhver.
CHESS er en storslået historie fra perioden med den kolde krig i midten af 80’erne. En tid hvor alt var sort eller hvidt, og hvor Østblokken kæmpede mod Vesten på alle fronter – også i skak. I CHESS handler det om Verdensmesterskabet i skak mellem den amerikanske verdensmester og den russiske udfordrer. Men især handler det om deres kamp om kærligheden. Både amerikaneren og russeren står overfor et umuligt valg; at skulle vælge mellem kærligheden til den kvinde de begge elsker eller kærligheden til deres familie og fædreland.
På scenen kan publikum se frem til at opleve en række af Danmarks bedste unge sangere.
Christoffer Brodersen synger rollen”Amerikaneren”. Christoffer Brodersens er kendt som medlem af den vokalgruppen BaSix.
”Russeren” synges af Thomas Høj, der lige nu aktuel i hovedrollerne som John i Miss Saigon (Musikteatret Holstebro), samt som Jesus i Jesus Christ Superstar (MCH Herning Kongrescenter).
Den kvindelige hovedrolle ”Florence” synges af Ditte Meisler, der sidste efterår fik taget til at løfte sig af Tivolis Koncertsal, da hun sang samme parti i Teatret Gorgernes opsætning af CHESS.
Bag de mange solister vil der være et professionelt korensemble, et stort musicalorkester under ledelse af dirigent Jens Horn samt et kæmpe musicalkor med alt 120 sangere.
Producent af CHESS er foreningen MusicalDanmark med Michael Bentholm i spidsen.
Se forestillingens egen hjemmeside her: www.musicalenchess.dk