- Billetprisen til dette arrangement er inkusiv gebyr -
Norske Skambankt med Terje Winterstø fra Kaizers Orchestra i front, besøgte i 2007 KulisseLageret og leverede en af de bedste koncerter på spillestedet nogensinde. Derfor er det med stor glæde at vi kan bekræfte, at vi igen har fået trukket de skarpe nordmænd til Horsens.
Sidst de besøgte byen var som support til DAD i Forum, og de har også haft glæden af at varme op til AC/DC. Men nu er det tid til at de igen får en aften hvor det er dem der er hovednavn.
Stilmæssigt bevæger Skambankt sig i det område man på norsk kalder "tungrock" - og det er genremæssigt med inspiration fra bands som Foo Fighters, AC/DC og dertil har det jo et pænt snert af Kaizers Orchestra, dog i en mere punket udgave. Deres seneste album "Hardt Regn" udkom i 2009, og det er planen at de udgiver nyt til efteråret. Det første singleudspil "Mantra" er netop blevet søsat. Tjek den ud på deres hjemmeside. -S-