Murder (duo)
Bag det voldsomme navn gemmer sig Anders Mathiasen og Jacob Bellens.
En stærk duo der har spillet sammen i forskellige konstellationer i et
helt årti. Til oktober er de klar med “Gospel Of Man”, der bliver det
tredje album fra Murder. Forventningerne til duoen er tårnhøje og det
skorter ikke med anerkendelse i form af udsolgte koncerter, priser og
anmelderros.
Selvom det var med bandet I Got You On Tape, at Jacob Bellens
tidligere på året modtog dansk musiks mest hæderkronede pris, P3 Guld-
prisen, er Murder bestemt hverken overset eller glemt. Murders forrige
album - tilbage fra 2006 - “Stockholm Syndrome” høstede anerkendelse
både herhjemme og internationalt.
Da den legendariske Rolling Stone journalist David Fricke oplevede
Murder på Spot Festivalen i 2008, havde han kun ros til overs; ‘they
were fantastic’. Samme opfattelse deler Tindersticks karismatiske
frontfigur Stuart Staples, som inviterede Murder med på Europatour i
2008 og samtidigt fremhævede dem som sit ‘favorit new band’ i det
anerkendte magasin Pitchfork.
Der er ikke noget at sige til, at duoens tredje album er længe ventet
og forventningerne tilsvarende høje.-L-