Tue West skyder med løst krudt, men sigter efter hjertet på sit fjerde album ”Lige Ved Og Næsten”, der udkommer den 31. maj. Tue West har selv skrevet, arrangeret og indspillet albummet, der byder på popsange, viser, historier og østerbrosk country. Numrene er centreret omkring de ting, man ikke kommer uden om i hverdagen som voksen, wannabe voksen og wannabe ung.
Når Tue West spiller live, er det altid med et specielt nærvær og et drømmende og kærligt udtryk, som komplimenterer musikken perfekt. Når Tue West gæster Forbrændingen den 22. oktober har han sit band med.
Bandet er:
Tue West: Vokal, guitar og klaver
Alice Carrera: Keys og kor
Marie Louise Von Bülow: Bas og kor
Nikolaj Bundvig: Trommer
Martine Madsen: Guitar og kor -L-