Så skal der festes til lyden af København!!!
Den 12. maj hylder dj-makkerparret Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup lyden af København til 4. udgave af succes-eventen Sound of Copenhagen i Lille VEGA. Som altid krydres festen med en perlerække af markante kunstnere fra den danske klub-scene, der hver især giver deres bud på lyden af det Københavnske natteliv netop nu.
Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup, der også selv vil være at finde bag dj-pulten, har denne gang allieret sig med de seje tøser fra Fagget Fairys, der i vanlig stil fyrer op med dansable hits og et utvivlsomt kontroversielt sceneshow....rygtet siger, at pigerne barsler med nyt materiale, så mon ikke vi er heldige at få en lille forsmag!?
Line-up'en tæller desuden markante acts som dj/producer Hankat (live dj-set) samt dj-konstellationen Baba Black aka Lulu Rouge-drengene T.O.M og Buda, der lover lidt ekstra krydderi og måske en live-musiker eller to.
Men ikke nok med det, værtsparret har netop afsløret, at de tilmed har et surprise-show med "very special guests" i ærmet!!! Eneste hint er, at der er tale om et band, som Le og Kjeld holder ufattelig meget af og slet ikke kan vente med at præsentere.-L-