Koncerten er aflyst. Vedr. refundering klik her
DEICIDE (US) + special guests
Den amerikanske death metal institution DEICIDE har i 20 år været i den absolutte top af gamet. Bandets første 2 albums "Deicide" og "Legion" er stadig 2 af historiens bedst sælgende døds-skiver og med konstant udgivelsesfrekvens de seneste mange år har bandet blot positioneret sig endnu stærkere. Nu, efter 5 års fravær, vender bandet endelig tilbage til Danmark - nærmere betegnet fredag d. 9 juli på The Rock med 2 special guest bands, der bliver annonceret senere.
Glen Benton og co. har som flere death metal bands været hele møllen af kontroverser igennem vedrørende anti-krist temaer med sange som "Fuck Your God", "Behead The Prophet" og "Scars of the Crucifix" og Glen Benton har igennem karrieren også antaget en provokerende indgangsvinkel i en lang række interviews. Ikke desto mindre har bandets kvalitetsudgivelser og deres enorme touraktivetet de sidste 20 år sikret en anseelig fanbase verden over. Netop nu arbejder bandet på nyt materiale, der gerne skulle udmønte sig i en udgivelse til sommeren 2010. -L-