Et forrygende musikalsk show med en af landets allermest elskede radioværter
Søren Dahl er bedst kendt som vært på landets mest elskede radioprogrammer "Café Hack", der hver søndag samler en million lyttere på DR P4.
I efteråret 2010 kan han opleves som solist i 40+2 - et show, der blander musik, anekdoter, sjov og alvor i Sørens velkendte stil
40+2
Efter en mindre landsturné i efteråret 2009,der viste sig at være en stor succes, drager Søren Dahl i efteråret 2010 på turné med en ny forestilling.
40+2 stiller skarpt på det moderne menneskes liv og dagligdag. Søren Dahl forholder sig til livet på godt og ondt i en showstil der ikke er set før, hvor emner som livskvalitet, mad, børn og ikke mindst det vidunderlige danske ord PYT, vil få én på hatten. Oplev 2 x 45 minutter i en vidunderlig , musikalsk, morsom og lun stemning - det ene øjeblik ved flyglet og det næste øjeblik vandrende rundt på scenen, mens forrygende morsomme og lune betragtninger om livet ryger ud over scenekanten.
40+ 2 vil indeholde betragtninger om nogle af de store spørgsmål i livet, afleveret i Søren Dahls velkendte lune stil.
-j-