Sadly this information does not exist in your language.
Vidste du, at forfatteren Peer Hultberg også har studeret musik? Til denne koncert bliver hans forfatterskab forenet med musik: Hør uddrag af hans bog Præludier forenet med klavertoner af Chopin spillet af pianisten Marianna Shirinyan.
Bogen Præludier skildrer pianisten og komponistens Chopins barndomsunivers i Warszawa.
"... og jeg (Chopin) vil lave en passacallia, og den skal være i des-dur, og motivet skal være ganske enkelt, og otte takter, og de gentages igen og igen, og i højre hånd, blot en enkel melodi, og gentaget, med flere og flere forsiringer, og passager og triller, lange lange triller, som hos Bach, og så løb efter løb, som hos Hummel, og hvad er det dog du spiller spørger herr Zywny (Chopins lærer), og herr Zywny kan ikke høre noget tema i bassen, det er jo bare akkompagnement siger han, rent akkompagnement, ikke noget tema, ikke noget rigtigt tema, et tema skal være et tema siger herr Zywny, som hos Hummel, som hos Bach." (Uddrag fra Præludier af Peer Hultberg)
Forfatteren Peer Hultberg døde i 2007 i Hamburg; og nu ligger størstedelen af hans manuskripter, bl.a. Præludier på Det Kongelige Bibliotek, og markeres med dette fyraftensarrangement, der samtidig bliver en fejring af 200-året for Chopins fødsel.-A-