Sadly this information does not exist in your language.
Den unge komponist Jeppe Just Christensen (f. 1978) er i perioden 2009-11 huskomponist hos Athelas Sinfonietta Copenhagen. Han er en af de mest interessante stemmer i den unge generation, og ved denne koncert præsenterer Athelas Jeppe Just Christensens musik sammen med en af de mest betydelige skikkelser i dansk musik, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der i november kan fejre sin 77 års fødselsdag. Selv om der aldersmæssigt er langt imellem de to komponister er de på flere måder kunstnerisk beslægtede.
Koncerten indledes med Gudmundsen-Holmgreens berygtede klassiker fra 1970: Plateaux pour deux, for cello og båthorn. Endvidere er der en dansk førsteopførelse af hans Convex-Concave-Concord fra 2008 for besætningen klarinet, slagtøj, klaver el-guitar, cello og kontrabas.
Blandt de tre Just Christensen-værker, der præsenteres ved koncerten, er Ground vol. 3, hvor den klassiske guitar ligger på musikerens knæ. De sædvanlige fingerfærdige greb er udskiftet med et klodset glasrør - med støj og skrammel synger alle strengene med.
Program:
Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Plateaux pour deux (1970)
Jeppe Just Christensen: Kühler Krug (2007)
Jeppe Just Christensen: Ground vol. 3 (2004)
Jeppe Just Christensen: Movin' (2005)
Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Convex-Concave-Concord (2008)
Koncertserien Athelas i Diamanten gennemføres med velvillig støtte fra OAK Foundation
-S-