Sange fra hjertet til hjerterne
Rasmus Seebach er efter to år klar med albummet "Mer' end kærlighed", opfølgeren til hans multiplatinsælgende debut-cd. Mange fandt det passende, at Rasmus Seebach i september måned 2011 fik overrakt noget så sjældent som ti platinplader for salget af sit debutalbum. Rasmus Seebachs første cd er ikke holdt op med at sælge af den grund. Over 200.000 eksemplarer indtil videre. Ikke desto mindre kommer nu opfølgeren, Mer' end kærlighed. Og selv om det er to år siden, Rasmus blev dus med danskerne, er han stadig den samme person.

»Der er jo en del, der genkender mig på gaden og som gerne vil snakke,« siger Rasmus, som bestemt ikke har noget imod berømmelsen. Han har bare ikke helt fattet den endnu. »Og heldigvis for det. Succesen kom bag på mig, og først om ti år går den måske rigtigt op for mig. I mellemtiden drejer det sig om at sætte pris på succesen, mens den er der, og så passe på sig selv,« siger han. Og tilføjer: »Den må jo aldrig blive en vane, men heldigvis har jeg min familie og alle mine gamle venner, som minder mig om, hvem jeg er.« Rasmus Seebach er også sikker på, at netop det er grunden til, at han ikke frygter de forventninger, pressen og publikum nærer til ham.

Mer' end kærlighed er ikke sværere eller lettere for Rasmus Seebach end debutalbummet. Han fortæller, at det største pres er »kommet fra mig selv. Det nye album skal jo være mindst ligeså godt som det første. Nu efter to år føler jeg endelig, at jeg har et nyt album, der har ligeså meget af min sjæl i sig, som det første
album«.

Spritnye ørehængere om forelskelse
Mer' end kærlighed rummer spritnye ørehængere om gammelkendte temaer som forelskelse, ubetinget kærlighed, forladthed og fortrydelse og den faste dansepartner i pop, jalousien. Alt sammen beskrevet med den uopstyltethed, mange har fremhævet som typisk for sangeren. Et godt eksempel er "Jeg falder" om et forhold, der udvikler sig: »Det var jo bare for sjovt/slet ikke noget seriøst/og vi blev enige om/at vi ku' ses lidt løst...« og så pludselig kan han ikke føre en samtale med vennerne uden at snakke om hende: »For jeg mister balancen/jeg tror jeg er faldet for dig...«

Samme tema bærer en sang som "Sirenerne", hvor han er »ramt af lynet på et dansegulv.« Men på den strygerbelagte titelsang synger Seebach også om, at kærlighed ikke er som på film: »Hvad siger du til at skændes med mig resten af livet,« spørger han, så enhver kan sætte sig ind i svaret. Sangene på det nye album er blevet til hjemme på klaveret, og igen produceret i samarbejde med broren Nicolai. Og Rasmus har bestræbt sig på ikke at kigge sig selv over skulderen. Han har ikke skelet til at lave det, han kalder det rigtige. »Det ville være dræbende for kreativiteten,« mener han: »Så hellere slippe ideerne løs og se, hvad der sker, ikke?« Grundlaget er dog stadig ham selv, for som han siger: »Når sange er bedst, udspringer de af noget privat og selvoplevet. Afsenderen af en sang skal turde give sig fuldt ud. Opdigtede popsange kan sagtens være okay, men endnu bedre er den sang, som sangeren har skrevet til sig selv uden tanke på, om den mon bliver et monsterhit. Udgangspunktet må være, at jeg selv bliver rørt. Ellers kan jeg jo ikke røre andre.«

Alligevel siger Rasmus Seebach, at hans sange mere skal fungere som et spejl for andre end som »en nøgleroman til mit liv. At elske og sige farvel til nogen, man har elsket - det er jeg jo ikke den eneste, der har prøvet. Det handler om at synge med hjertet til hjerterne.« Hvor meget hjerterne kommer til at banke, kan vi høre, når Rasmus Seebach fra den 17. oktober fortæller om Mer' end kærlighed.
-L-