Sadly this information does not exist in your language.
SKUNK ANANSIE INDTAGER STORE VEGA
Efter tre succesfulde albums, som alle gik top tyve i England og singler som "Hedonism" og "Weak", der hærgede de europæiske radiostationer, er engelske Skunk Anansie, efter otte års pause med soloprojekter endeligt samlet igen. Sidste år udsendte den alternative rock-gruppe et opsamlingsalbum "Smashes And Trashes", med et par nye numre imellem, samt diverse remix af de gamle hits. I kølvandet på udgivelsen drog rock-gruppen på en "Smashes And Trashes" Europa-turne, der omfattede et besøg i Danmark i forbindelse med Copenhagen Live på 10'øren og er nu gået i studiet for at indspille helt nyt materiale. Deres optræden ved Copenhagen Live begejstrede anmelderne og viste et band, der sammen har genfundet spilleglæden og den fandenivoldske frontfigur Skin gav, sammen med bandet, en fornem præstation i hvordan karisma og en åbenlys musikalsk passion løfter bandet op i den helt store liga. Den nye plade udkommer i september i år og lige efter følger Skunk Anansie op på udgivelsen med en stor europæisk turne. Denne bringer dem endnu engang forbi Danmark og det er en fornøjelse at kunne præsentere dem: -L-