Sadly this information does not exist in your language.
“Et så fuldendt udtryk er i dén grad en sjældenhed på den danske musikscene.” Sådan hed det i GAFFAs fem-stjernede anmeldelse af The Green Lives’ koncert på SPOT Festival. Nu er bandet endelig klar med et udspil i form af en fem numre lang EP.
The Green Lives er et af Danmarks mest lovende bands og har fået utallige flotte ord med sig på vejen i løbet af deres ellers korte levetid. I live-sammenhæng kan man forvente sig varme vibrationer, store korharmonier og gode, let-alternative pop-sange, der flyder veloplagt, nærmest som blev de plukket direkte fra den gavmilde natur. The Green Lives skiller sig ud fra de fleste bands, idet at alle fem medlemmer synger. Tilføj dernæst et arsenal af strenginstrumenter, fuglekvidder og en yderst charmerende og smittende spilleglæde, og The Green Lives danner dermed ramme om en perfekt start på foråret.
Aftenen starter med en lille reception i foyeren, hvor The Green Lives vil spille et par akustiske numre, inden det senere går løs inde i salen. Det er desuden The Green Lives’ eneste koncert i København i dette halvår. -L-