Biografi

Katinkas poetiske og eksperimenterende popmusik - der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyde - har nemlig indtil videre fået airplay på P3 og P6, en 3. plads på det elektriske barometer. Og på Skanderborg i år blev hun udråbt som vinder at dette års Karrierekanon, hvilken vil sige at den spirende sangerinde er kommet i klub med navne som Marie Key, Magtens Korridorer og Minds of 99.

Tekstuniverset er en vigtig del af Katinkas udtryk - alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. De kan beskrives som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser – men trækker samtidig tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.