What
Where
When

Valhal

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

Valhal

Ragnarok truer, men Valhal fester

Eventyret om Valhal, når nye højder, når guder og gudinder, vikinger, jætter fra den nordiske mytologi i efterårsferien fylder Glassalen i Tivoli.

Valhal er en spændende og evig aktuel historie om venskaber på tværs af alle skel. Hovedperson er Skjoldmøen Grid fra Midgaard, der i modsætning til de andre piger hader krig og ufred. Så da Vølven udpeger hende til at kæmpe mod en truende fare, der kan udløse Ragnarok, prøver hun forgæves at stikke af. Sammen med en jætte, to alfer og en gud sendes hun i kamp mod Valravnen, der i sin blodtørst hærger jorden. Publikum møder Odin og de andre guder i Asgaard, jætterne i Udgaard og vikingerne i Midgaard. Valkyrier skænker mjød for krigeren i Valhal, mens ravnene Hugin og Hunin - datidens Facebook - holder Odin underrettet om, hvordan Grid og hendes venner klarer sig. Forestillingen er fyldt med sang, dans og iørefaldende musik samt fantastiske kostumer.

Forestillingen varer to timer inkl. pause.

Gratis adgang til Halloween
I efterårsferien (12.-21. oktober) giver billetten samtidig adgang til Tivolis Halloween på spilledagen, så hele familien kan få en hyggelig eftermiddag med både teater og forlystelser.

Holdet bag Valhal
Manuskript og instruktion: Gunvor Reynberg - Komponist: Christian Dahlberg - Kostumier: Christine Brincker - Koreograf: Mette Soldan - Scenograf: Kirsten Brink.

 

Begejstret publikum
Hvert år ser ca. 30.000 begejstrede børn og voksne Eventyrteatrets populære familiemusicals i Tivoli. I 2011 havde Eventyrteatret desuden den store ære, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe overværede en opførelse af "Herkules". Og som protektor for Landsforeningen for Autisme overværede Prinsesse Marie en juleforestilling udelukkende for børn med autisme og deres forældre.
Også anmeld¬erne delte roser ud. Ved opførelsen af "Herkules" i 2011 skrev Jyllands-Postens Henrik Lyding: "Men over det hele stråler glæden ved at spille teater, med det kærlige og vittige twist i tekst, musik, scenografi, dans og replikføring, der gør Eventyrteatret til noget specielt i dansk teater."

Om Eventyrteatret
Eventyrteatret blev grundlagt i 1991 af teatrets leder Susanne Vognstrup. Teatrets formål er at spille familievenligt musikteater med børn og unge og samtidig udvikle de unges talent og kreativitet i trygge og professionelle rammer.

Alle optrædende kommer fra Eventyrteatrets Dramaskole, hvor 300 børn og unge hvert forår undervises af professionelle skuespillere, sangere, dansere og musikere. Ud over de to store årlige familiemusicals, der opføres i Glassalen omkring efterårsferien og op til jul, optræder Eventyrteatret ved mange forskellige arrangementer, bl.a. ved festivaler, i storcentre og i virksomheder.

Mange af de scenevante børn har i årenes løb medvirket i spillefilm, radio, tv og cd-indspilninger og andre teaterforestillinger, og Eventyrteatret får ofte henvendelser fra castere, når der skal besættes roller i tegnefilm, spillefilm, tv og teater.

 

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
Flere datoer
Vega / København V
Flere datoer
DR Koncerthuset / København S
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj
3. november
Vega / København V
Flere datoer
Musikhuset Aarhus / Aarhus C