What
Where
When

SALIF KEITA

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

SALIF KEITA

Afrikas "Golden Voice", malinesiske Salif Keita, rammer Amager Bio 22. Februar 2013

Nyt album i samarbejde med Philippe Cohen Solal ( Gotan Project) Salif Keita's sidste nye album er produceret af Philippe Cohen Solal, manden bag det succesfulde Gotan Project. Og samarbejdet mellem de to stærke musikalske kræfter, viste sig også som det helt rigtige. Philippe's subtile produktion løfter Salif Keita's lyd og musik, og giver den et endnu mere aktuelt og moderne touch. Med på albummet er også så store personligheder som Bobby McFerrin og Esperanzah Spalding.

Og på både album og live bydes der op til dans, når Keita blander rytmer og stilarter på tværs af kontinenter og genrer. Den islamiske sangtradition kan høres i hans avancerede, nærmest messende, fraseringer, som ledsages af guitar, blæsere og synthesizers. Om man forstår sangteksterne er ikke afgørende. Den inciterende musik og Keitas unikke stemme, som udtrykker smerte og aggression, snart glæde og varme, appellerer til publikum på alle kontinenter. Salif Keita og band har spillet i Danmark flere gange før, senest i Vega i København.

At den nu 63 årige Salif Keita skulle blive sanger lå ikke i lige for. Som direkte efterkommer af mandinka-krigerkongen Sundiata Keita, som grundlagde det malisiske imperium i det 13. århundrede, var en karriere inden for musikken utænkelig. Desuden blev han som albino ifølge lokal skik betragtet som ulykkesfugl og en skændsel for sin familie. Men Salif Keita viste sig som noget af en mønsterbryder, så stik mod alle traditioner og forventninger, rejste han som ung til hovedstaden Bamako for at prøve lykken som musiker og sanger. Her blev han medlem af Malis nationale jernbaneorkester med fast engagement i baren på Bamako Hovedbanegård.

I 1973 sluttede han sig til orkestret Les Ambassadeurs Internationales, som efterhånden opnåede stor opmærksomhed. I midten af 1980'erne flyttede Keita til Paris og har siden med succes blandet afrikansk, cubansk og europæisk inspiration.

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
4. februar
Vega / København V
Flere datoer
DR Koncerthuset / København S
24. april
NRGi Arena / Aarhus C
2. maj
Forum Copenhagen / Frederiksberg C
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj