What
Where
When

Django Django

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

Django Django

VEGA og Beatbox Concerts præsenterer

Anmelder-darlingen Django Django bjergtager i VEGA

De fire britiske fyre i Django Django spiller en anmelderrost blanding af eksotisk indiepop og psykedelisk rock. Det hypede band indhyller Lille VEGA i deres eksotiske drømmeunivers torsdag d. 22. november.

Eksotisk drømmeunivers
Britiske Django Django formår, med deres forkærlighed for at mixe genrer og inspirationskilder, at skabe et musikunivers, som er lige dele psykedelisk rock og britisk indie-pop. Som lytter bliver man ført gennem et eksotisk drømmeunivers med overraskende fixpunkter som stammemusik og opklippede elektroniske rytmer.

Nyskabende indie
Den sælsomme blanding har fået de engelske anmeldere til at falde i svime og gavmildt strø stjerner udover det selvbetitlede debutalbum fra januar måned. The Guardian gav fem ud af fem mulige stjerner, og musikmagasinet NME gav albummet 8 ud af 10 i deres anmeldelse, hvor singlerne "Hail Bop " og "Hand Of Man" blev fremhævet. NME konstaterede, at bandet har rusket op i prædikatet indie-band.

Hypet hobbyprojekt
Django Django startede i 2009 som et hobbyprojekt for trommeslager, David Maclean og forsanger Vincent Neff. En weekend, inden bandet overhovedet var en realitet, indspillede de to førstesinglen "Storm". Sammen fandt de på historien om et par, der tager på road trip, der går forfærdelig galt. Det modsatte var dog tilfældet for Django Django. Alt gik forfærdeligt godt. Hobbyprojektet blev til en kvartet, da to venner begyndte at turnere sammen med Maclen og Neff og herefter blev hypen bandets faste følgesvend.
Bandet kan opleves på årets Roskilde Festival inden de til november står på scenen i Lille VEGA.

Fakta om koncerten
Django Django
Torsdag d. 22. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
130 kr. + gebyr

Billetsalget starter d. 11. maj via VEGAs hjemmeside, Billetlugen.dk / 70 263 267 og i Fona-butikker
Læs mere på http://vega.dk/arrangementer/django-django-8126.html

For yderligere oplysninger kontakt venligst
Bettina Balle, Kommunikationsmedarbejder, VEGA,bb@vega.dk - 3326 095

 

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.