What
Where
When

Allan Olsen solo

Tickets for Allan Olsen solo, 2016, Løkken

35 år på landevejen har finpudset Allan Olsen’s
kald og beskæftigelse – at være alene
på scenen, foran et kræsent og lyttende
publikum. - Som en rigtig solist optræder han
med få og enkle virkemidler.

Ifølge Olsen selv er det nu ikke fordi, meget er forandret, siden starten, midt i 70’erne, på de små værtshuse og spillesteder:

Det er dér man lærer alt, man har brug for på en scene...
Det er lidt som når man vil klø et næsehorn – det er bedst at nærme sig, når bæstet er mæt…
Når man så senere står foran 800 dedikerede fans i en koncertsal, er grundvilkårene såmænd de samme – næsehornet er bare en del venligere….

I 2013 udkom Allan Olsen’s seneste studie-udspil, JØWT.
Pladen var med sine stærkt lokalt forankrede sange tænkt som en niche-udgivelse, men blev på alle måder dette og så meget andet.
JØWT fik ene 5 og 6 -stjernede anmeldelser i landets presse.

JØWT, der pt. har høstet både guld, og platin, vendte op og ned på megen selvforståelse, i den danske musik-industri.

I slutningen af 2015 debuterede Olsen som forfatter med første bind af erindringsbogen, Tilfældigt Strejfet. Bogen er en hæsblæsende karusseltur gennem Allan Olsens opvækst I småkår, ungdomsoprør og hans spæde start som sangskriver.
Tilfældigt Strejfet fik ved udgivelsen en varm modtagelse i pressen, og var fra starten en bestseller.

I 2015 har Olsen nået at afholde en lang forårsturné, en efterårsturné, samt at genindspille CD’en, Sange for Rygere, live – denne gang kun på LP.

Allan Olsen’s live-repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af alskens genrer, fra rock, punk til folk, rap, og a capella,

Ingen danske sangskrivere nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen.
Efter 19 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Allan Olsen altid garant for et sjældent højt niveau, ved sine optrædender.

Måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit dejlige publikum…

Bemærk! De forskellige datoer har forskellige spillesteder.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.