What
Where
When

Aarhus Blues & Soul Night Aarhus Jazz Festival

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

Aarhus Blues & Soul Night Aarhus Jazz Festival

Aarhus Blues & Soul Night

Lørdag den 14. juli, kan der kan opleves 2 medrivende koncerter i teltet på Bispetorvet ved Aarhus

Denne aften er for de mange musikelskere, der har savnet et bluesparty som sidste års "Blues & Soul Night", under Aarhus Jazzfestival. 2011 var en kæmpe succes og
igen i år er det musikere, der virkelig kan få folk med sig og give den fantastiske og unikke oplevelse. Til formålet er indkaldt een af verdens bedste guitarister, selveste LARRY MCCRAY BAND (USA) og duoen med de gode Londondrenge med mundharpvirtuosen PAUL LAMB sammen med sangeren CHAD STRENTZ, fra The King Snakes.

Larry McCray er en af dem, som har ført den blå musik ind i det nye årtusinde med eminent guitarspil og en varm og soulpræget stemme. Der er stor respekt omkring hans person i den store bluesverden. I 2000 fik han »The Orville Gibson Award« som »Best Male Blues Guitarist«. Og det foran så kendte folk som Eric Clapton og Jeff Beck. 52-årige McCray er inspireret af de tre Blues Kings - Freddie, Albert og B.B.

På forsiden af Larry McCrays hjemmeside står der med stort: ’Blues Is My Business’. Og når man tænker på hvilke ambassadører der skal bringe den sorte blues sikkert ind i fremtiden, ligger det da også lige for at tildele guitaristen Larry McCray en vigtig hovedrolle. Allerede hans første to albums, Ambition og Delta Hurricane, viste et stærkt engagement i traditionen, men også i visionen om at bringe genren i nye spændende retninger. Og det har han fulgt sikkert op på, med sine efterfølgende udgivelser.

Larry McCrays heftigt sydende mix af blues, soul og rock, har siden resulteret i samlet set 6 udgivelser, og bragt ham verden rundt indtil flere gange. Og denne gang stopper tourbussen altså også i Aarhus, Danmark.

Lørdagen åbnes af duoen med mundharpevirtuosen Paul Lamb & Chad Strentz, som gennem 20 år har spillet 100-vis af koncerter i Danmark med gruppen Paul Lamb & The King Snakes, hvor Chad er forsangeren. PAUL LAMB har vundet alt, hvad der er værd at vinde af priser indenfor bluesverdenen og har simpelthen brudt det amerikanske monopol i professionel showmanship. Paul Lamb kan lave whooping lyde, hulke og få den lille mundharpe til at lyde som en længselsfuld togfløjte tudende i midnatsmørket, men der kan også gå fest og tidlig rock’n’roll i den. Med den Ray Charles-inspirerede forsanger Chad Strentz er der er dømt “good times” og stemning. Her er “syng med” og fis og ballade på scenen, når det britiske duo med et gevaldigt glimt i øjet serverer deres medrivende festblues, og for et par timer glemmer man simpelthen tid og sted.

Det bliver vildt spændende at høre, hvor disse top professionelle artister vil føre os hen, når "Aarhus Blues & Soul Night" sætter gang i teltet på Bispetorvet, lørdag d. 14. juli kl. 19:00

 
When
This event currently has no tickets for sale.
Price level
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
Flere datoer
Vega / København V
Flere datoer
DR Koncerthuset / København S
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj
3. november
Vega / København V
Multiple dates
Musikhuset Aarhus / Aarhus C