Hvad
Hvor
Hvornår

Jeg mangler min billet?

Har du ikke modtaget din billet med posten?

Har du mistet den efter modtagelsen?

Har du fået stjålet din billet?

Slå koldt vand i blodet. Billetlugen kan udskrive en ny billet - uden risiko for dig som kunde. Den gamle billet bliver annulleret og kan ikke længere anvendes i indgangen.

For genudskrivning af billetter forsvundet i posten, skal du rette henvendelse til Billetlugens Kundeservice med ønske om genudskrivning senest syv hverdage efter dit køb. Hvis du venter mere end syv hverdage, betragtes billetten som ”mistet efter modtagelse”.

Er din billet blevet stjålet, eller har du mistet den efter modtagelsen, skal du betale et genudskrivningsgebyr.

Gebyret for at genudskrive en bortkommet billet er DKK 60 i ekspeditionsgebyr og evt. forsendelsesgebyr.

Hvis du har fået stjålet din billet, kan du anmelde det til dit forsikringsselskab, nogle forsikringsselskaber refunderer dine omkostninger til den nye billet.

Mangler du din billet, kan du kontakte Billetlugens Kundeservice på tlf. 70 263 267.

Kundeservice har åbent i tidsrummet 10.00 - 17.00 alle hverdage. Hav dit ordrenummer eller det telefonnummer, som du har bestilt billetterne i, klar, så kan vi lettere finde dig i systemet. Vær også klar med dit betalingskort for nem og hurtig betjening.

Har du mistet billetterne lige inden eller ved et arrangement, kan vi ikke altid nå at genudskrive og sende nye billetter til dig. Ring derfor til vores Kundeservice på tlf.: 70 263 267, så kan vi aftale en løsning. Til visse events kan du afhente billetten hos vores medarbejdere på koncertstedet en halv til en hel time før showstart. Dette skal dog også aftales inden arrangementet. Husk at medbringe billedlegitimation, hvis du afhenter billetten personligt ved arrangementet, og at det kun er køberen, der kan få udleveret billetten.

Er det uden for Kundeservices åbningstider, er du velkommen til at søge hjælp direkte ved venuet, som muligvis vil kunne hjælpe.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.