Hvad
Hvor
Hvornår

Suspekt

Billetter til Suspekt, 2017 Aarhus C

SUSPEKT vælter Scandinavian Congress Center

Forsalg begynder onsdag den 26. oktober kl. 10.

Det bliver med garanti en storslået oplevelse, når Musikhuset Aarhus og Train Live i samarbejde præsenterer en koncert med Danmarks måske største hiphopgruppe SUSPEKT i Scandinavian Congress Center.

SUSPEKT bliver ved med at overgå sig selv - ikke mindst med deres liveoptrædener. Når de tager på tour i foråret 2017 er det derfor også helt naturligt, at det bliver på nogle af Danmarks allerstørste scener, nemlig Scandinavian Congress Center, Forum og Aalborghallen. SUSPEKT glæder sig til at spille den ene af de tre ekslusive koncerter i Aarhus.

"Aarhus er en af de vigtigste Suspekt-byer på landkortet. Vi elsker at være i byen. Vi ser det som vores andet hjem. Vi overnatter altid i Aarhus, når vi er ude at spille. Vi har venner og familie der, og det er en by, der ligger tæt på vores hjerte. Derfor vil vi også prøve at lave en koncert, der er større og mere legendarisk end den nogensinde har været".

SUSPEKT overraskede i fredags alle ved at spille deres nye single Står Stadig til P3 Guld i DR Koncerthusets Koncertsal. Her beviste de endnu engang, at de både som gruppe og musikalsk hører til i den absolutte topliga af dansk musik.

Som altid når SUSPEKT går på scenen, ved man ikke helt, hvad der venter. Tidligere har bandets optrædener været krydret med både nøgne nonner, slavedrenge og shots serveret i stilletter. En ting er dog sikkert; SUSPEKT har udgivet musik i over 16 år, og de er i den grad blevet folkeeje. Sidste år vandt de fem statuetter ved årets DMA, blandt andet Årets Live Band, og på P3 Guld samme år vandt de publikumsprisen. To priser, som bandet fortsat vil gøre alt for at leve op til.

"Vi kommer tordende som et hold og der er plads til alle! Det bliver de største danske indendørs hiphop-koncerter nogensinde og vigtigst af alt… Vi vil lave en folkefest".

Arrangør: Musikhuset Aarhus og Train Live
 

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.