Hvad
Hvor
Hvornår

Stephen Malkmus & The Jicks

Billetter til Stephen Malkmus & The Jicks, 2014 København V

VEGA og Beatbox Concerts præsenterer

Den tidligere Pavement-sanger indtager VEGA med sit soloprojekt Stephen Malkmus & The Jicks

En af de to bagmænd bag det legendariske indierock-band Pavement, Stephen Malkmus, spiller onsdag den 29. januar i Lille VEGA med sit soloprojekt, der udgiver nyt materiale til næste år

Efter at have spillet over det meste af verden på en årelang genforeningsturné med Pavement, udgav Stephen Malkmus sammen med The Jicks i 2011 deres seneste og anmelderroste album Mirror Traffic.

Når indierockerne rammer Lille VEGA i det nye år, har de en opfølger med. Det nye album er indspillet i Belgien, Berlin og Amsterdam med den faste Pavement samarbejdspartner Remko Schouten.

Beck i producerstolen

Mirror Traffic bød på 15 energiske og skæve sange, der både kommenterede på den politiske situation i ”Senator”, viste Malkmus’ følsomme side på ”No One Is (As I Are Be)” og melankolske poptoner på ”Stick Figures In Love”. Ifølge forsangeren var det hans mest tilgængelige album til dato.

Beck sad i producerstolen, da albummet blev skruet sammen, og man fornemmer hans indflydelse i sangenes opfindsomhed.

Næsten alle de 15 sange holder sig under tre minutter. En beslutning bandet tog i samråd med Beck, da begge parter var trætte af den rene, hårdtspillede rock’n’roll-stil.

I stedet prøvede de at fremhæve melodiernes styrker ved at holde længden nede. Malkmus er kendt for at kaste masser af idéer op i luften for så at se, hvor de lander, men Mirror Traffic er et mere selvsikkert, inderligt og direkte album.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.