Hvad
Hvor
Hvornår

Sjællands Strygekvartet

Billetter til Sjællands Strygekvartet, 2012 København K

Få en god afslutning på dagen med en times levende kvalitetsmusik ved Diamantens fyraftenskoncerter i Dronningesalen. I denne sæson er det Sjællands Strygekvartet der ved tre koncerter vil spille tre Beethoven kvartetter, sat sammen med henholdsvis Schubert-lieder, en Anders Koppel saxofonkvintet og en strygekvartet af Heise.

 

Sjællands Strygekvartet blev dannet i 2004 af fremtrædende musikere fra Sjællands Symfoniorkester. Med et stærkt kammerrepertoire kombineret med en forkærlighed for sjældent spillede værker er kvartetten blevet modtaget varmt af det internationale og danske publikum. Kvartetten består af primarius Phillipe Benjamin Skow, John Bak Dinitzen, 2. violin, Bernd Rinne, bratsch og Richard Krug, cello. Kombinationen af to danskere og to tyskere giver en god dynamik, og kvartetten har haft travlt på det sidste med koncerter og indspilninger.

Ved denne sidste koncert i serien Fyraftenskoncert. Schh .. det er musik! er Sjællands Strygekvartet alene på scenen med værker af Beethoven og Heise.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.