Hvad
Hvor
Hvornår

The Savage Rose 50 års jubilæumskoncert

Danmarks ukronede vilde rose, spiller ekstrakoncert på Det Kongelige Teaters Gl. Scene.

 

Huhej hvor det gik hurtigt. På ingen tid blev The Savage Rose to jubilæumskoncerter på Det Kongelige Teaters Gl. Scene udsolgt.

Derfor afholdes der nu en ekstra koncert d 19. januar.

I 2017 fylder et af Danmarks mest skelsættende og betydningsfulde rockbands 50 år. Et jubilæum som ikke kommer til at gå stille af sig.
The Savage Rose kickstarter deres jubilæumsår med to koncerter på Det Kongelige Teaters Gl. Scene og på ingen tid blev de to koncerter udsolgt. Derfor afholder bandet nu en ekstra koncert. En unik mulighed for at opleve bandet spille i Gammel Scenes fantastiske omgivelser. Koncerterne er blot starten på et forblændende jubilæumsår.

Annisette siger selv:
“ Jeg glæder mig utroligt meget til at stå på scenen i Det Kgl. teater igen, som jo i sin tid blev rammen om en af The Savage Roses største succeser med musikken til Dødens Triumf.
Det er en musik som vi fortsat spiller uddrag fra i dag på vores koncerter. Og den musik vil selvfølgelig få en særlig betydning, når den så mange år efter atter skal spilles på den gamle scene, og ikke mindst rummer en historie, som desværre er højaktuel på mange måder.
I dette jubilæumsår 50 år efter at The savage Rose samledes for første gang i en kælder i Søborg for at skabe ny musik
sammen, er det også en stor glæde for mig, at have fået muligheden for, at fortsætte den musikalske rejse.
I de mange år jeg har haft med The Savage Rose, har jeg også fået en musikalsk familie af fantastiske musikere, og et altid
inspirerende og hengivent publikum. The Savage rose er fortsat en særlig drivkraft i mit liv, et liv af kreativitet og unik musik, som ingen af os der er medvirkende kan undvære.
Og Ja! - Den dag må ønskeligt komme, hvor vi alle sammen kan være med til at spille musikken til ”Livet og kærlighedens Triumf.”

 

Kørestolsbrugere der kan fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice eller blinde og svagsynede der kan fremvise Dansk Blindesamfunds nye medlemskort - Medlems- og rejsekort kan gratis medbringe en ledsager til koncerter. Billetten der således giver adgang for både den handicappede og ledsager kan kun købes ved at kontakte Billetlugens Call Center på tlf. 70 263 267

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.