Hvad
Hvor
Hvornår

Rosanne Cash

Billetter til Rosanne Cash, 2014 København S

Rosanne Cash vender tilbage til DR Koncerthuset

Sidste år koncertdebuterede countrystjernen på dansk grund med en ’klassekoncert’ i et stort set udsolgt Studie 2. Nu vender hun tilbage med nyt anmelderrost album.

”Klasse. Og den har hun ikke fra fremmede.” Sådan afrunder Ekstra Bladets Thomas Treo sin femstjernede anmeldelse af Rosanne Cashs første koncert på dansk grund. Den fandt sted i april sidste år i et fyldt Studie 2 i DR Koncerthuset. Senere udpegede Treo koncerten som et af årets højdepunkter.

Selvom 58-årige Rosanne Cash nok aldrig slipper helt ud af faderens skygge, har hun i løbet af de sidste snart 40 år bevist, at hun i den grad kan selv. Datteren af ’The Man in Black’ er i dag en af USAs største countrystjerner og nyder stor succes, kunstnerisk såvel som kommercielt. Hun brød igennem, 26 år gammel, med ’Seven Year Ache’, der blev nr. 1 på country-hitlisten, og siden har hun haft flere end 20 hits på den amerikanske country top-40. Siden da har Rosanne Cash positioneret sig i USA som en forrygende countrysanger og sangskriver samt som forfatter til en lang række noveller og essays.

Rosanne Cash har været nomineret til et hav af grammyer, sidste gang i 2006, og hun vandt én i 1986. Hendes seneste album, ’The List’ fra 2009, er baseret på en liste, Johnny Cash lavede til hende, over de 100 vigtigste countrysange. Udgivelsen modtog flotte anmeldelser vidt og bredt.

Nu, fire år efter, har Rosanne Cash netop udsendt sit første album i fire år ’The River & The Thread’, som anmeldelserne har taget fremragende imod. Blandt andet kvitterer britiske The Guardian med fem ud af seks stjerner, mens The Telegraph, der giver fire ud af fem stjerner, skriver: ” This is an elegant, mature work of a songwriter and performer at the height of her powers.” 

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.