Hvad
Hvor
Hvornår

Ronja Røverdatter

Billetter til Ronja Røverdatter, 2017 Aarhus C

Ronja Røverdatter:


Glæd jer til Astrid Lindgren og Sebastians Ronja Røverdatter i en viduerlig, og eventyrlig ny opsætning . Dramatiseret af Annina Enckell.

Hør alle Sebastians kendte og elskede sange om Ronja Røverdatter, Anemoner, Røvere, Ulve, Prutter, Grådværge, Vår, og sangen om Din skov –Min skov.

Ronja Røverdatter er en historie om venskab, kærlighed og liv og død. Den handler om Ronja Røverdatter, der fødes en uvejrsnat hos Mattisrøverne i Mattisborgen. Da Ronja tæt på sin 14 års fødselsdag får hun lov at bevæge sig ud i skoven. Her møder hun for allerførste gang et andet barn - Birk. Birk bliver Ronjas bedste ven. Fjendskabet mellem deres fædre - Mattis og Borka - tvinger de to børn til at forlade deres familie og flytte ud i skoven. Ude i skoven lurer farer der truer Ronja og Birk på livet. De to børn ved, at bliver de i skoven, når vinteren kommer, vil de sulte og dø af kulde Men hvad gør man, når ens far er for tykhovedet til at forstå, hvad der er det vigtigste i livet og samtidig er ved at blive vanvittig af sorg over at have mistet sin datter?

Ronja Røverdatter havde premiere i marts 2016 i Lyngby og fik 4 til 6 sjerner af anmelderne. I januar og februar 2017 er Heltemus på turné med Ronja Røverdatter i København, Esbjerg, Aarhus, Odense og Fredericia. Se mere om forestillingen på Heltemus.dk eller Facebook Ronja Røverdatter på turné.

Medvirkende er blandt andre: Mikkel Vadsholt som Mattis, Jan Linnebjerg som Borka, Claus Bue som SkallePer, Helmer Solberg som Birk (kendt som Willy i TV2 julekalender 2015), Sofie Amalie Kronborg Christensen er Ronja Røverdatter, Ingeborg Børch – er Lovis mens Undis spilles af Yasmin Elvira Steenholdt, Røverne spilles af Mikkel Moltke Hvilsom, René Wormark, Jakob Svensmark, Per Jellum m. fl.

Produktion: Heltemus Production ApS

Instruktør: Martin Svinkløv
Koreograf Cathrine Kronborg Tøt
Scenograf: Jan de Neergaard
Musikalskledelse: Mikkel Schnettler
Korleder og –arrangement: Thomas Bay

 

Da der forekommer høje lydeffekter der kan virke skræmmende på børn, er den anbefalede alder for børn fra 6 år.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.