Hvad
Hvor
Hvornår

RASMUS SEEBACH, BURHAN G, XANDER OG ANKERSTJERNE

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

RASMUS SEEBACH, BURHAN G, XANDER OG ANKERSTJERNE

Pigernes hjerter kommer til at slå dobbelttakt, når RASMUS SEEBACH, BURHAN G, XANDER OG ANKERSTJERNE indtager FÆNGSLET fredag d. 22. juni 2012

Der er allerede blevet præsenteret metal i form af Metallica og rock i form af Tom Petty på FÆNGSLETs program, men nu er det blevet poppens tur. Fredag d. 22. juni 2012 giver de 4 herrer; Rasmus Seebach, Burhan G, Xander og Ankerstjerne koncert på FÆNGSLET. Alle 4 har figureret på hitlisterne både hver for sig, og med duetter, så denne cocktail kan kun blive god.

Rasmus Seebach behøver ingen nærmere præsentation. Med over 200.000 solgte eksemplarer af hans debutalbum, og 40.000 solgte albums den første uge af opfølgeren Mer’ end kærlighed, er hans succes et faktum. Forårsturnéen har budt på lutter udsolgte koncerter, og fansene vil kun have mere. Derfor fandt direktør i Horsens & Friends, Frank Panduro, det kun naturligt, at Seebach skulle et smut forbi FÆNGSLET.

Burhan har udgivet musik i mange år, men det egentlig gennembrud kom først, da han begyndte at synge på dansk, og udgav singlen ”Kun dig” i 2008. Siden er det blevet til mange hits, bl.a. ”Jeg vil have dig for mig selv”, ”Mest Ondt”, ”Tættere på himlen”, ”Jeg i live” og senest ”Tag hvad du vil” sammen med Ankerstjerne, og efterhånden ved alle hvem Burhan G er.

Med sit debutalbum fra november 2011 kom Ankerstjerne hurtigt på alles læber. I mange år arbejdede han som producer for Nik & Jay under pseudonymet Jinks, men udgav i maj 2011 singlen ”Tag hvad du vil” sammen med Burhan G i eget navn, og røg hurtigt ind på hitlisterne. Netop nu er Ankerstjerne aktuel med singlen ”Den første nat” featuring Xander, og netop Xander vil være at finde på scenen sammen med Ankerstjerne på FÆNGSLET. Xander har siden den tidlige barndom haft musik og tekster som en naturlig del af sin opvækst med Anne Linnet som mor. Men med hitsinglen ”Det burde ikk være sådan her”, som han debuterede med i september 2010, fik Xander skabt et navn for ham selv, og 2. singlen ”Os To Og Mine Lagener” var ugens uundgåelige på P3.

Med andre ord bliver der med garanti hits på stribe, sange, man kan synge med på, og pæne fyre at kigge på, når RASMUS SEEBACH, BURHAN G, XANDER OG ANKERSTJERNE indtager FÆNGSLET.
-L-

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.