Hvad
Hvor
Hvornår
12. juli

PARAMORE

Vega / København V
 
Hvornår
Ons., 12. juli 2017, 20:00
- PARAMORE
Prisniveau
450.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
Salget starter Fre., 28. april 2017, 15:00
 

Billetter til PARAMORE, 2017 København V

ENERGISK EMO-ROCK TIL DANMARK

Paramore brød igennem på det kommercielle verdenskort uden for USA's grænser med hits som ”Ignorance” og Twilight-soundtracket ”Decode”. Kvintetten fra Tennessee er blevet til en duo, og nu, efter fire års stilhed, er Paramore tilbage. Og det kaster både en førstesingle fra et kommende album og en omfattende turné af sig, der blandt andet fører bandet forbi Københavns Store VEGA til juli.

Da forsangerinden Hayley Williams var bare 13 år gammel flyttede hun til byen Franklin med sin familie. Her mødte hun brødrene Josh (guitar) og Zac Farro (trommer), og Paramore blev skabt, sammen med vennerne Jeremy Davis (bas) og Jason Bynum (guitar). Williams tog sanglektioner hos den kendte vokallærer Brett Manning, der har trænet sangere som Taylor Swift, Miley Cyrus og Leona Lewis. Og det er da også den stærke vokal, der er i centrum på Paramores energiske, hårdtslående rock. 

Paramore udgav deres første album da bandmedlemmerne stadig var unge teenagere, nemlig ”All We Know Is Falling” tilbage i 2005. Albummet slog aldrig helt igennem – det gjorde opfølgeren ”RIOT!” fra 2007 til gengæld, med blandt andet den emo-punkede single ”Misery Business”. Det var dog først med ”Brand New Eyes” i 2009, at Paramore for alvor høstede succes med singler som den romantiske ”The Only Exception”, den No Doubt-esque super-single ”Ignorance” og Twilight-hittet ”Decode”. I 2013 udkom Paramores fjerde album, der var selvbetitlet og blandt andet indeholdt den Fall Out Boy-inspirerede ”Still Into You” og den energiske førstesingle ”Now”. 

I 2015 blev Paramore reduceret til en duo, da kun sangerinde Hayley Williams og guitarist siden 2007, Taylor York, ikke har forladt bandet i løbet af de sidste år. Duoen begyndte at arbejde på nyt materiale i marts 2016, og nu er de altså klar med et femte album som Paramore. Hayley Williams er kendt for at have en helt enormt karismatisk og stærk tilstedeværelse på scenen, så der er lagt i ovnen til en fænomenal punk-fest i Store VEGA den 12. juli.

*/

Vega

Enghavevej 40
1674
København V
 
Hvornår
Ons., 12. juli 2017, 20:00
- PARAMORE
Prisniveau
450.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
Salget starter Fre., 28. april 2017, 15:00
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.