Hvad
Hvor
Hvornår

Oh Land

Billetter til Oh Land , 2013 København V

OH LAND ANNONCERER EKSTRAKONCERT OG STARTER EUROPATURNE.

Der kan næppe herske tvivl om, at Oh Land, efter udgivelsen af hendes 3. studiealbum Wishbone, er en af de mest succesfulde danske artister i udlandet. Hun har netop overstået en månedlang turné i Nordamerika, hvor bl.a. koncerterne i Los Angeles og New York var totalt udsolgt, og på tirsdag sadler den 28-årige sangerinde så ud på en europaturné, der med 23 koncerter starter på Paradiso i Amsterdam, og over en måned efter ender på Voxhall i Aarhus.

Herhjemme er hendes koncert i Store VEGA d. 12 december nu udsolgt, men det stramme program til trods, er det blevet til en ekstra koncert på samme spillested, onsdag d. 11 december. Billetterne til ekstrakoncerten er i salg nu på billetlugen.dk.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.