Hvad
Hvor
Hvornår

Nikolaj Nørlund SOLO

Billetter til Nikolaj Nørlund SOLO, 2010 København N

NØRLUND SOLO PÅ TEATER GROB

Nikolaj Nørlund følger nu op på den succesfulde NAVNLØS vs. TID OG
STED tur i januar , der blandt andet bød på et fyldt og hengivent
Store Vega, samt en række fornemme anmeldelser.
Der gør han med en række solokoncerter på Teater Grob på Nørrebro i
København. Der er tale om et helt nyt samarbejde mellem Grob og Auditorium, om at benytte Grob's scenografier som baggrund til koncerter. I Nørlunds tilfælde er der tale om forestillingen Lykke Bjørn med scenografi af Ingvild Rømo Grande. Der bliver således tale om en helt særlig oplevelse i Teater Grobs smukke scenerum.
Kapaciteten er begrænset til 125 personer per aften.

Solokoncerten er ikke noget nyt for Nørlund, som ind i mellem har taget på turne på denne måde, mutters alene. I Nørlunds version bliver formatet brugt til at lave meget spontane koncerter, uden brug af sætliste, med afsæt i hans omfattende katalog af dansk- og engelsksprogede sange. Det er således Nørlund og publikum som i
fællesskab bestemmer aftenens indhold.
Om Nørlund i Store Vega:
"Publikums sult var efter den første omgang ekstranumre dog endnu ikke stillet, og aftenens hovedperson måtte atter på scenen og fremførte her alene en nedbarberet version af 'Ridset i panden'.
Efter sådan en kraftpræstation er der kun tilbage og sige: »Skål Nikolaj - du har fortjent den tår kildevand!«"
*****
Soundvenue
"Her stod Strunges varme og blide sider frem i enkle, spartanske arrangementer, hvor melodier, strofer og stemmebånd var alt nok, og det sidste kunne man også sige om dette års lumsk undervurderede »Tid og sted«, som slog fast - hvis nogen skulle have været i tvivl - at
Nørlund er en af nyere tids bedste danske sangere og sangskrivere." -R/L-

 

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.