Hvad
Hvor
Hvornår

Mark Tremonti

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Mark Tremonti

Alter Bridge-guitarist på tour med soloudspil

Guitarist i Alter Bridge og Creed, Mark Tremonti udgav 10. juli pladen All I Was. Albummet var Tremontis første soloudspil efter mange år som fast inventar i de to bands, han var medstifter af. Nu tager Tremonti og hans live band på tour med guitaristens album i kufferten. En tour der også bringer dem forbi Amager Bio 2. februar næste år.

Mark Tremonti startede karrieren tilbage i 1995, da han sammen med high school-vennen Scott Stapp dannede bandet Creed. Sammen med Scott Phillips og Brian Marshall udsendte bandet i årene 1997-2001 tre studiealbums. I 2004 gik gruppen dog hvert til sit, men genfandt melodien efter 5 års pause og udgav i 2009 albummet Full Circle. Creed har solgt over 60 millioner plader på verdensplan og arbejder i skrivende stund på deres 5. studiealbum.

De fem år uden Creed betød dog på ingen måde at Tremonti lå på den lade side. I januar 2004 dannede Tremonti, Phillips og Marshall nemlig Alter Bridge. De fik selskab af sanger Myles Kennedy og har indtil videre udgivet tre studiealbums, et live album og to koncertfilm.

Tremonti har siden tiden i Creed gået med ønsket om at arbejde på egne projekter. Det var dog først i 2010 at tankerne om et decideret solo-projekt blev luftet og i 2012 udkom så solo-debuten All I Was. Pladen er af Tremonti selv, blevet beskrevet som ”..tungere end både Creed og Alter Bridge” og han har kaldt genren trash-metal. Albummets første single ”You Waste Your Time” gik ind på iTunes Rock Top 10 samme dag som den udkom på musiktjenesten.

Mark Tremonti er af flere omgange blevet hyldet for sine evner som guitarist. I 2011 blev han af magasinet Total Guitar udråbt som den 4. bedste heavy-metal-guitarist nogensinde og Guitar World har givet ham titlen som verdens bedste guitarist hele tre år i træk. Man kan derfor ikke andet end at se frem til at se den garvede musikers besøg i København, når han til februar tænder op under Amager Bio.

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
Flere datoer
Vega / København V
Flere datoer
DR Koncerthuset / København S
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj
3. november
Vega / København V
Multiple dates
Musikhuset Aarhus / Aarhus C