Hvad
Hvor
Hvornår

Les Freres Smith (FRA)

Billetter til Les Freres Smith (FRA), 2017 København N

Der bliver trængsel på både scene og dansegulv, når de 12 musikere i Les Freres Smith, byder på hæsblæsende Fela Kuti-inspireret afrobeat

Les Freres Smith – brødrene Smith – er et musikkollektiv med base i Paris, som igennem 10 år har specialiseret sig i storslået og hæsblæsende afrobeat, tilsat groovende vibes, inspireret af ethio jazzen. Tidligere har de væltet Roskilde Festival, nu står Global for skud.

Det er ikke svært at høre, hvor Les Freres Smith har fundet inspiration: Fela Kutis tranceskabende og festlige rytmer møder Mulatu Astatkes ethio grooves og jazzudskejelser, der bakkes op af James Browns funk-vibrationer.

Men gruppen har i det smeltedigel af boblende rytmer skabt deres eget unikke lydunivers.

I front er Swala Emati Smith og hendes vibrerende, himmelflyvende stemme, der i vekslende harmoni med Prosper Smiths bjergtagende vokal og sceneoptræden, skaber en dynamisk kontakt med både band og publikum. Fire energiske blæsere leverer i samarbejde med en lynende hurtig og alsidig rytmesektion festlige og overjordiske vibrationer med melodiske toner fra el-orgel og guitar.

Gruppen har med deres optrædender i hele verden, hvor de har delt scene med legender som Tony Allen, Kutiman og Franck Biyong, cementeret deres navn som et af afrobeat’ens mest eksplosive live-orkestre. Der er lagt i støbeskeen til en festlig aften i selvskab med Les Freres Smiths afrobeat i storformat.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.