Hvad
Hvor
Hvornår
6. august

Lars Lilholt Band

Skovdalen / Aalborg
 
Hvornår
Lør., 06. august 2016, 20:00
- Lars Lilholt Band
Prisniveau
225.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
 

Billetter til Lars Lilholt Band, 2016 Aalborg

Lars Lilholt er hip igen. Kald det bare et comeback”.  Således stod der på forsiden af Politiken efter det nye album Amulet udkom, og så blev Lars og bandet præsenteret i rosende vendinger over seks sider i kulturtillægget.

Ekstrabladet var også oppe i skyerne: "Lars Lilholt er på toppen”, "Både tematisk og musikalsk varieres albummet tilsat rundhåndet entusiasme, og fra den bluesede ’Lavina Jig’ over Queen-svulstige ’Umagen værd’ til det keltisk klingende popnummer ’Så ånder vi ind’ minder Lilholt om en mand, der har fundet sin anden ungdom. Han er kort sagt på toppen”.

Og BT gav Amulet fem fede stjerner og skrev bl.a.: “ Lars Lilholt i topform” "Rigtig musik med rigtige mennesker’.”

Ikke kun pressen men også publikum tog godt i mod Amulet, som til orkestrets store glæde, røg direkte ind på salgshitlistens 1. plads.

I TV2´s Toppen af Poppen lagde Lars Lilholt sine kollegaer og resten af Danmark ned med sine virtuose fordanskninger af Stine Bramsen, Outlandish og sin hæsblæsende country udgave af Shaka Loveless´ hitsang Tomgang.

Med al den medvind i ryggen bliver der naturligvis fuld fart på Lars Lilholt Band, når de lyse nætters orkester kan opleves i sommerlandet. Den hvide Dværg, Kald det Kærlighed og Café Måneskin kommer selvfølgelig til at indgå i koncerterne blandet med nogle af de nye sange fra Amulet, og hvem ved - måske vil også et enkelt nummer fra Toppen af Poppen være at finde i sætlisterne.

Lars Lilholt  Band stiller igen i stærkeste opstilling med Tom Bilde på bas, Gert Vincent på guitar, Kristian Fogh på tangenter og rytmedjævelen Eddi Jarl på trommer. Desuden medvirker virtuosen Marika Thinggaard Andersen på klarinet, fløjte og saxofon, mens Lars Lilholt selv har pudset den akustiske guitar, fiolen og den rustne stemme.

 

Glæd jer !

Skovdalen

Skovdalen
9000
Aalborg
 
Hvornår
Lør., 06. august 2016, 20:00
- Lars Lilholt Band
Prisniveau
225.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.