Hvad
Hvor
Hvornår
26. oktober

JEAN-MICHEL JARRE

Falconer Salen / Frederiksberg
 
Hvornår
Ons., 26. oktober 2016, 20:00
- JEAN-MICHEL JARRE
Prisniveau
595.00 - 895.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
 

JEAN-MICHEL JARRE I FALCONER SALEN

Jean-Michel Jarre turnerer for første gang i 6 år

Til oktober kommer den franske musiker, producer og performer, Jean-Michel Jarre, til København med sin "Electronica World Tour". Jarres audiovisuelle excentrisme rammer landet 26. oktober.

Jean-Michel Jarre er garant for usædvanlige liveoplevelser, og i efteråret turnerer han – for første gang i seks år – igen. I København præsenteres han af ICO og filmfestivalen CPH PIX i forbindelse med med hans dobbelteudgivelse, ‘Electronica 1 & 2’, hvoraf anden del udkommer d. 6. maj.

For et siddende publikum i Falconer Salen vil Jarre både opføre musikken fra ‘Electronica’ samt klassisk materiale fra 'Oxygène' og 'Equinoxe'. De nye værker illustrerer Jarres spændvidde og ikke mindst finger på musikpulsen med samarbejdspartnere som koncertaktuelle John Carpenter, Tangerine Dreams afdøde Edgar Froese, side om side med (lidt) yngre generationers navne som Pet Shop Boys, Primal Scream, Julia Holter, Gary Numan, Peaches, Yello, The Orb, Sebastien Tellier, Hans Zimmer og Cyndi Lauper.

Jean-Michel Jarre har defineret og fornyet elektronisk musik gennem hele karrieren med sine ekstravagante og cinematiske koncerter, hvor lys og lyd går op i en højere enhed. Jarre har fremvist en tidlig miljø- og politisk bevidsthed, før det blev allemandseje – og en selvbevidsthed og selviscenesættelse, der både har solgt millioner af plader.

Han blev optaget i Guinness' rekordregister, efter at han optrådte for 2,5 millioner publikummer ved La Défense i Paris, inden han stak sin egen rekord, da han i Moskva spillede for over 3,5 millioner, da byen fejrede sit 850. jubilæum. Med andre ord bliver det en intim oplevelse, når Jarre gæster Falconer Salen foran omtrent 2.000 publikummer.

Falconer Salen

Falkoner Alle 9
2000
Frederiksberg

Aldersgrænse min. 8 år.

 
Hvornår
Ons., 26. oktober 2016, 20:00
- JEAN-MICHEL JARRE
Prisniveau
595.00 - 895.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.