Hvad
Hvor
Hvornår

International Forfatterscene: Pierre Lemaitre

Billetter til International Forfatterscene: Pierre Lemaitre, 2014 København K

Det er først og fremmest som kriminalforfatter, franske Pierre Lemaitre er blevet populær. Det gælder også herhjemme, hvor han tidligere i år debuterede med Alex, som på et tidspunkt lå på den danske bestsellerliste sammen med bøger af Jo Nesbø, Hanne-Vibeke Holst, Sissel-Jo Gazan og Yahya Hassan. Men da Pierre Lemaitre i 2013 blev tildelt Frankrigs fornemste litterære pris, Prix Goncourt, var det for den historiske roman Au revoir là-haut (Vi ses deroppe), der skildrer to franske soldaters blakkede tilværelse efter 1. verdenskrigs traumatiske og blodige inferno. Vi ses deroppe udgives den 3. september på dansk, og i den anledning kommer Pierre Lemaitre forbi International Forfatterscene i Den Sorte Diamant, hvor han vil blive live-interviewet af DR-kulturjournalisten Tore Leifer.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.