Hvad
Hvor
Hvornår

Ida Gard

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Ida Gard

I november 2011 sendte sangerinden og sangskriveren Ida Gard endelig sit debutalbum på gaden - og der var masser af ros til den stærke sangerinde for "Knees, Feet & the Parts We Don´t Speak Of". Den garvede Torben Bille kaldte det "en debut, der bringer armene i vejret og får denne lytter til at gå i knæ", mens Steffen Brandt havde albummet som bobler på sin liste over de bedste danske 2011-udgivelser, med karakteristikken "Insisterende debut". Yderligere ros kom fra både P3 og P4, der begge har playlistet albummets første single "You've Got Some Explaining To Do".

Ida Gard er på ingen måde nogen leverpostejsfarvet middle-of-the-road musiker. Hendes musik og tekster emmer af intenst nærvær og levet liv - og det hele er sat i scene uden smålig skelen til frkantede genrer og regler for hvad man kan og ikke kan. "Knees, Feet..." er et album der både rummer saftig blues, cabaret, højspændt drama og stærk popmusik, hele vejen igennem med en insisterende, stolt og nærværende sangerinde som centrum. Gard nævner selv både Nirvana, Alanis Morrissette og Fiona Apple som inspirationskilder, men hun er først og fremmest sig selv og sin egen.

Ida Gard stammer fra Hadsund og begyndte at spille klaver som 9 årig. Et par år efter tog hun fat på guitaren - og via fere års samspil på den lokale musikskole og et længere ophold på Den Rytmiske Højskole i Vig, tog hun i 2007 på sangskriverkursus på Rytmisk Center i København, hvor sangene nærmest væltede ud af hende. Hele fire sange fra det kursus er at fnde på debutalbummet, deriblandt "On His Knees", der i 2008 gav Ida Gard sejren i det års udgave af KarriereKanonen og dermed masser af spilletid på P3.

Med sejren fulgte også henvendelser fra branchefolk og pladeselskaber, men ikke rigtigt noget der virkede værd at gå efter. Med samme kompromisløshed blev en række indspilninger fra 2009 lagt på hylden, fordi de ikke var helt rigtige. I stedet tog Ida Gard senere samme år til New York, hvor hun blev tilbudt en sofa at sove på og 1000$ som præmie for at have vundet en sangskriverkonkurrence.

Det førte til endnu et ophold og fere koncerter i NYC - og det var en determineret Ida Gard der vendte hjem, fast besluttet på, at nu skulle det debutalbum indspilles. Det tog lidt længere end oprindelig beregnet at nå målet, men efter et langvarigt og givtigt samarbejde med produceren og keyboardspilleren Jesper Bo, kunne Ida Gard mod slutningen af 2011 endelig sende debutalbummet "Knees, Feet & the Parts We Don´t Speak Of" på gaden.
-KTP-

 

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
Flere datoer
Vega / København V
Flere datoer
DR Koncerthuset / København S
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj
3. november
Vega / København V
Multiple dates
Musikhuset Aarhus / Aarhus C