Hvad
Hvor
Hvornår
31. marts

Hudna feat. Dísa + DJ Sabs

Global Copenhagen / København N
 
Hvornår
Fre., 31. marts 2017, 21:00
- Hudna feat. Dísa + DJ Sabs
Prisniveau
80.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
 

Billetter til Hudna feat. Dísa + DJ Sabs, 2017 København N

Den grænsesøgende trio Hudna markerer ny release med koncert på Global. Med sig har de den islandske sangerinde Dísa, som tilfører sfæriske klange til Hudnas blanding af tyrkisk psych, americana, nordisk folk og meget mere.

Hudna har skabt sig sin helt egen vej i det danske world-landskab med deres grænsesøgende lydbillede, der på original vis blander traditionel musik fra Anatolien og Mellemøsten, nordisk folkemusik, amerikansk blues/country, tyrkisk psychedelia og meget andet.

I centrum for Hudna finder man Orhan Özgur Turan på den tyrkiske folkemusiks unikke strengeinstrument baglama samt tyrkisk vokal. Med sig har han perkussionisten Yossi Karutchi og Søren Bigum på guitar og dobro. De tre musikere startede bandet med et ønske om at forene deres forskellige musikalske baggrunde og har herudfra udviklet deres eget originale bud på kontemporær folkemusik.

Deres selvbetitlede debutalbum høstede stor ros, og bandet har da også i kølvandet på udgivelsen spillet en lang række koncerter – selvfølgelig også på Global. Nu gør Hudna så klar til en ny udgivelse, hvor de atter viser nye retninger, idet de har allieret sig med den islandske sangerinde Dísa, som udfordrer og udvider grænserne for moderne popmusik ved at finde inspiration i den vilde islandske natur, og hvis vokale udtryk kan lede tankerne hen på f.eks. Kate Bush.

På det nye album udforsker Hudna også nye klange fra f.eks. mandolinen, og albummet er indspillet live i studiet, hvormed et meget organisk udtryk er opnået. Albummet markeres med koncert på Global, hvor man således kan forvente en smuk og hypnotisk rejse ind i et landskab mellem tyrkisk psych, americana og stemninger fra det høje nord.

Line-up:

Orhan Özgür Turan: ud, baglama, vokal
Søren Bigum: guitar, mandolin, dobro
Yossi Karutchi: rammetrommer
Dísa Jakobs: vokal

Før og efter koncerten vender DJ Sabs plader.

Global Copenhagen

Nørre Allé 7
2200
København N
 
Hvornår
Fre., 31. marts 2017, 21:00
- Hudna feat. Dísa + DJ Sabs
Prisniveau
80.00 DKK
ekskl. kortgebyr og levering
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.