Hvad
Hvor
Hvornår

HateSphere + W:O:A Metal Battle

Billetter til HateSphere + W:O:A Metal Battle, 2014 København S

HateSphere blev dannet i Aarhus af guitaristen Peter "Pepe" Lyse Karmark i 2000 og blev hurtigt populære i hjemlandet. Sideløbende satte de en næsten uopnåelig ny standard for thrash metal – nationalt og internationalt.

I slutningen af 2012 begyndte sangskrivningen til bandets ottende album, "Murderlust", som viste den thrashede side af Hatesphere, men udtrykket har samtidig fået nye facetter.

Titelnummeret "Murderlust" og "Punishable by Death", den heavy og rock-inspirerede ”The Violent Act" og sidst, men ikke mindst, den langsomme og atmosfæriske "Fear Me", viser alle, at Hatesphere tør bevæge sig ud på andet farvand, og de gør det uden at miste integritet.

Pressen stemte i, og det er blevet til en stor bunke positive anmeldelser, hvor blandt andre Steffen Jungersen gav disse ord med på vejen: "Det er simpelthen høj international klasse det hér og tilmed formidabelt og stilsikkert produceret af Tue Madsen".

Nyt album betyder ligeledes ny Danmarks turné. Som opfølgning på release-koncerterne i Aarhus og København i december drager HateSphere i marts og april 2014 på "Brænd i Helvede – Dø i Flammer"-tour godt fordelt over det ganske danske land. Bandet udtaler:

"Det er med denne turné som med vores forrige DK-tour, at det er uhyre vigtigt for os, at vi kommer så langt rundt i landet, som mulighederne byder sig, for at ramme så mange af vores fans som overhovedet muligt. Eller sagt på en anden måde, for at kunne kalde det en Danmarksturné er man sgu nødt til at komme hele landet rundt og ikke bare spille de 4-5 største byer om og om igen. Vi glæder os ad helvedes til".

HateSphere har altid været opmærksom på den danske metalundergrund hvorfor de medbringer nyere danske bands på deres turnéer og altid byder lokale bands velkommen.

Denne gang går bandet all-in i forbindelse med verdens største metal-talentkonkurrence, nemlig W:O:A Metal Battle.

HateSphere-maskinen er velsmurt og toptunet til at give de danske metal-fans åndenød.

- Hell Is Here!

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.