Hvad
Hvor
Hvornår

Frigg Festival 2014

Billetter til Frigg Festival 2014, 2014 København K

Nordisk musik og kultur festival i Kongens Have 9. og 10. maj 2014

Tag med til Frigg Festival i hjertet af København, hvor populære og
aktuelle bands fra Danmark, Færøerne, Grønland og Island giver dig og dine
venner en fantastisk bid af nutidens musikkultur i disse fire lande.

Line up: Medina (DK), Týr (FO), Bubbi Morthens (IS), Dangers of the Sea (DK), Nanook (Gl), Eivør (FO), Hjálmar (IS), Byrta (FO), Kaleo (IS), Páll Finnur Páll (FO), HOGNI (FO), Rasmus Lyberth (GL), Annika Hoydal (FO), Small Time Giants (GL), Signar í Homrum (FO), Kim Hansen (FO), Swangah (FO), Nine Miles South (UK/FO), Laila av Reyni (FO), Vøk (IS), Hanus G (FO), Greta S. Bech (FO).

Børn: Kular Røtur (FO), Ding Dang Papsang (FO).

Flere artister vil blive annonceret løbende.

Foruden musikken bliver Kongens Have i disse dage centrum for en
banebrydende kultur-fest med nordisk design, smagen af det nordiske køkken,
øl og vand fra Nordatlanten, kort sagt masser af kultur samt et hav af
hidtil usete kunstnere.

OBS!

Børn under 8 år har gratis adgang sammen med voksne.

Seks nye navne til Frigg festival
BUBBI MORTHENS (ISL) - er bl.a. med en diskografi på over *30 albums* en
af de bedst sælgende kunstnere i hjemlandet Island, men forholdvis ukendt
udenfor grænserne. Poeten, proletaren og protestsangeren Bubbi
albumdebuterede i 1979 og red på new wave bølgen ind i 80´erne og opnåede
med sit band bl.a. at supporte *THE CLASH*. Han rockede vulkanøen i 90´erne
og trådte ind i det nye årtusinde som Islands største troubadour.

GRETA SVABO BECH (FO) - gik forrige år ind på den amerikanske *Billboard
Top 100* med samarbejdet med *DEADMAU5* i nummeret "Raise Your Weapon" med
efterfølgende Grammy-nominering. Siden har hun haft succes med at skrive
tekst og melodi til sangen "My Love" på *CHER*'s nyeste plade fra 2013.
Efter at have lavet mest upbeat electropop har Greta Svabo Bech's lyd nu
bevæget sig længere mod downbeat alternativ pop, noget der kunne minde lidt
om Agnes Obel's stemning og lyd.

VÖK (ISL) - er en elektronisk trio fra den lille fiskerby Hafnarfjörður
på Island. De vandt den årlige musik konkurrence, Músíktilraunir, i marts
2013. Margrét Rán og Andri Enoksson stiftede bandet for lidt over et år
siden, selvom de havde arbejdet sammen uofficielt i nogen tid. Det tredje
medlem, Ólafur Alexander, tilsluttede sig bandet kort efter og Vök var en
realitet. Vök har formået at skabe en hype på den dynamiske musik scene i
Reykjavik. Deres lyd er blød electro med melodiøse vokaler, og de er tit
blevet sammenlignet med *The XX*.

SMALL TIME GIANTS (GL) - betragtes som en del af den spændende
alternative grønlandske scene, som udlandet er ved at få ørene op for. En
række roste liveshows i både ind- og udland, bevidner om et band der har
både sjæl, uforudsigelighed, nosser og mangel på situationsfornemmelse på
scenen. Small Time Giants spiller kontrastfuld emotionel postrock, og
består at tre grønlændere og en nordjyde. Musikalsk blandes postrocken med
skæve toner, akustiske såvel som elektroniske trommer samt en række samples
optaget i Grønland. Small Time Giants modtog *Kodas Talentpris* 2013.

NINE MILES SOUTH (UK/FO) - er et London baseret band med færingen,
Sebastian Mikkelsen, i front. De har turneret i England og Italien, og
arbejder nu med deres første plade, der udkommer til sommer 2014. Nine
Miles South er et riff-baseret og melodisk rock band med et twist af blues
og country. De er stadig ukendte i Skandinavien, men der er mange gode
ting i horisonten for disse fyre, og forhåbentlig vil I høre meget mere fra
dem i det nye år.

HANUS G JOHANSEN (FO) - er en færøsk sanger, komponist og fortolker.
Hanus har bl.a. komponeret melodier til flere af Poul F.
Joensen's
digte og derefter udgivet sangene, som han selv synger. Han har opnået stor
succes med sine fine fortolkninger og usædvanlige nærvær til publikum. Han
har hidtil udgivet tre musikudgivelser med digte af Poul F., den første var
et kassettebånd med titlen Gaman og álvara (Spøg og alvor), som udkom i
1988. Den anden var Hørpuspælarin (Harpespilleren) fra 2010 og den tredje
var Á fold eru túsund gudar (På jorden er der tusinde gude) fra 2012. I
2010 og 2012 blev han nomineret til Planet Awards. I januar 2013 fik han
også tildelt en*livslang ydelse* fra det færøske Kulturministerium på
20.000 kr. om året, prisen kaldes Sømdargáva
landsins

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.