Hvad
Hvor
Hvornår

Forest Swords (UK)

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Forest Swords (UK)

Med en evne til at forbinde hypnotiske loops, mystiske stemmesamples og smukke ambiente stemninger har engelske Forest Swords bjergtaget kritikerne. Nu gæster énmandsprojektet for første gang Danmark og lægger vejen forbi Jazzhouse i koncert præsenteret i samarbejde med Smash!Bang!Pow!

Engelske Forest Swords' stærke evne til at skabe atmosfæriske lydbilleder med sin elektroniske, pulserende musik fik allerede anmeldere til at trække sammenligninger til Ennio Morricone og Massive Attack i forbindelse med udgivelsen af ep'en ”Dagger Paths” (2009).

Selvom der kun var tale om en ep, endte udgivelsen på flere årslister over bedste plader i 2009, og begejstringen har ikke været mindre i forbindelse med udgivelsen af albummet ”Engravings” (2013), udsendt på Tri Angle (The Haxan Cloak, Holy Other m.fl.).

Pitchfork var ikke sene til at give pladen mærkatet ”Best New Music”, og en lang række anmeldere har kastet lovord efter enmandsprojektets sjældne blanding af lettere psykedelisk pop, dubstep og mørk elektronisk messen tilsat spøgelsesagtige stemmesamples, som regel af bagmand Matthew Barnes' egen vokal.

Nu gæster Forest Swords så Jazzhouse til en koncert præsenteret i samarbejde med Smash!Bang!Pow! Det kan meget vel blive en stærk og hypnotisk oplevelse, der suger dig ind i et smukt og stemningsmættet univers af loops, fjerne stemmer og fremmede lyde.

Sagt om Forest Swords

”In short, it has the kind of beauty that sees you playing it, and only it, for the next three weeks”.
- The Guardian

”With references to house, dub, and instrumental rock all stitched together into a looping, building tapestry that manages to be both visually and emotionally evocative, this is certainly an album that will keep your interest long into the next fad.”
- Drowned in Sound

Bemærk: Koncerten er flyttet fra d. 1. februar til d. 22. februar. Billetter til den første koncert kan naturligvis benyttes til den nye dato.

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.