Hvad
Hvor
Hvornår

The Flower Kings + Sound of Contact (feat Simon Collins)

Billetter til The Flower Kings + Sound of Contact (feat Simon Collins), 2014 Hvidovre

For første gang nogensinde gæster det verdenskendte svenske prog-rock band The Flower Kings Danmark. Koncerten i Hvidovre markerer afslutningen på en længere turné i USA og Europa. Så der er lagt op til en enestående musikoplevelse.

The Flower Kings blev dannet tilbage i 1994 af prog-rock ikonet, guitaristen, vokalisten, komponisten Roine Stolt. Bandet blev hurtigt opfattet som et fænomen indenfor de progressive rock kredse, hvor symfoniske bands som Pink Floyd, Genesis, Frank Zappa, UK, Utopia, Yes, King Crimson og Focus huserede. Bandet har siden da med stolthed skabt deres egen identitet inden for ”symfonisk rock”. Lange, komplekse, episke kompositioner, der indeholder stærke elementer fra klassiske musik, filmmusik, jazz, blues og 70’ernes metal inspiration.
The Flower Kings har til dato udgivet 14 studie albums plus adskillige live albums og 3 live DVD'er. Efter en pause på 5 år udgav The Flower Kings i 2012 super albummet ”Banks of Eden”, som gav bandet så megen vind i sejlene, at denne allerede i 2013 blev fulgt op af endnu en udgivelse: ”Desolation Rose”, et episk album med stærke politiske budskaber. Albummet ligger til grund for den aktuelle turné.

The Flower Kings består af:
Roine Stolt: Guitar, vokal & keyboards
Jonas Reingold: Bas, vokal
Tomas Bodin: Grand Piano & keyboards
Hasse Fröberg: Vokal & guitar
Felix Lehrmann: Trommer & percussion

Support: Sound of Contact (featuring Simon Collins)

Pga. af sygdom hos Daniels Gildenlöws Trio har The Flower Kings i stedet fået de meget spændende Sound of Contact som support på turneen. Sound Of Contact er et nyt moderne prog-rock band som stilmæssigt er en blanding af Marillion, Porcupine Tree og en smule sen-70’er Genesis. Link: www.soundofcontact.com
Simon Collins, søn af den legendariske Phil Collins, besluttede sig for at forfølge den drøm, han altid har haft, vokset op på turne med Genesis: At skabe sin egen musikalske karriere. Efter årtier som komponist og producer og promovering af sit eget solo materiale, kom Simon i kontakt med en håndfuld musikere, med hvem han delte visioner med og havde stærke musikalske bindinger til. De besluttede sig for at samle deres musikalske kræfter i et nyt band ”Sound of Contact”, som blev endelig lanceret i december 2012. Bandets debut album ”Dimensionaut” udkom i maj 2013.

Sound of Contact er:
• Simon Collins - vocals, drums
• Matt Dorsey - guitar, bass, backing vocals
• Randy McStine - guitar
• Bill Jenkins - keyboards
• Ronen Gordon – drums
Entré ved indgangen koster 300 kr. pr. billet

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.