Hvad
Hvor
Hvornår

EMMA ACS & THE INBRED FAMILY

Danske Emma Acs har netop udgivet sit andet album, Give In To Whatever, til anmelderroser og airplay. Til januar tager hun med sit band The Inbred Family på turné rundt i Danmark.

Emma Acs brød igennem med sit debutalbum Champagne i 2010. Her fik en samling særegent psych-inspirerede og sødmefuldt poppede sange Emma Acs frem som en af Danmarks mest lovende nye sangerinder. Opturen blev til en frustration over gentagelsen ved at skrive sange på samme velkendte måde, som debuten havde lykkedes med. Ensformigheden fremkaldte en følelse af “at jeg hele tiden gentog mig selv, og at jeg var nødt til, at lære at lave musik på en anden måde,” siger Emma Acs.

Derfor tog Emma Acs på en rejse rundt i USA, hvor hun blandt andet mødte og indspillede en ep med Matt Hollywood fra Brian Jonestown Massacre. Den omflakkende rejse endte i Los Angeles, hvor Emma fandt fornyet inspiration til at lave et album, der var anderledes end debuten Champagne.

Give In To Whatever giver Emma Acs plads til tvivlen, til eksperimenter og til musikalsk impulsivitet. I fællesskab med produceren Nis Bysted blev studiet et frirum, hvor konventionerne kunne udfordres og en ny begejstring for at skabe musik selv opstod hos Emma Acs. Det går igen live, hvor det faste backingband The Inbred Family bakker Emmas smukke vokal og udadvendte performance op.

Emma Acs & The Inbred Family har kunnet opleves til velbesøgte shows på blandt andet Bremen i København, og tager til januar på turné igen. 

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.